Anker Jørgensen - ungdommen

Jeg har iagttaget ham i Folketinget og dets udvalg gennem mange år, og hans rolige, saglige, urokkelige optræden under folkeafstemnings-
kampagnen, med et flertal i sit eget forbund imod sig, slog hovedet på sømmet i min bevidsthed. Her var manden, der evnede at løfte opgaven."
- Jens Otto Krag, Statsminister

Han mistede aldrig sin store folkelige popularitet. Han var og blev arbejdsmanden, der var på fornavn med nationen, statsministeren, der stod i telefonbogen uden hemmeligt nummer og aldrig fik fine fornemmelser eller vaner."
- Gregers Dirckinck-Holmfeld, Forfatter

Det handler ikke om noget partipolitisk, for det er irrelevant. Som statsminister havde han en enorm integritet og præcision, men alligevel også en folkelighed uden at lefle. Han holdt fast i sine principper, men talte alligevel, så alle kunne forholde sig til det. Det står for mig som en anden type folkelighed, én jeg virkelig værdsætter."
- Susanne Bier, Filminstruktør

Jeg har altid været utrolig stolt af min far. Også den dag i dag, hvor han som en gammel mand stiller sig op på talerstolen for at fortælle om sit liv. Det er da godt gået. Det sjove er, at min datter, Pil, er begyndt at synes det samme. Sidste år inviterede hun ham op på gymnasiet i Ringe, hvor hun havde samfundsfag. Da hun kom hjem, efter han havde holdt et foredrag, sagde hun: "Det er lidt sejt at have sådan en morfar".
- Mette Jørgensen, Keramiker,
Ankers datter

Forsiden

	Folkeeje
	Landsfader
	Barndom
	Ungdom
	Krigen

	Efter krigen
	Karrieren
	Statsminister
	Folkets Mand
	J. O. Krag

	Mennesket
	Borgbjergvej
	Kære Andrea
	Hædersmand
	Et Otium

	Auschwitz
	Ode Til Anker
	Kontakt
	Fotos

"Min mor blev ofte arbejdsløs, og i de perioder måtte vi konstatere, at der ikke var flere penge i kassen, allerede når vi nåede til mandag eller tirsdag. Ret mange gange var det nødvendigt, at jeg gik til marskandiseren med gamle aviser og flasker for så på hjemvejen at købe for 5 øre leverpostej, lidt afskåret pålæg og, hvis det var muligt, helst rester fra pålægsmaskinen ... Alligevel opfattede jeg ikke min barndom som en fattig tid. Vi fik god mad ..."

Senere kom Anker på Det Kongelige Vajsenhus' skole for forældreløse børn, blev bud, arbejdsdreng, svajer, skibsværftsarbejder og lagerarbejder. De arbejdsløse perioder brugte han på biblioteket og på aftenkurser.

Folkebiblioteket i Ølandshus på Amager blev dèt sted, Anker opsøgte, når han var uden arbejde. Det blev hans lille folkeuniversitet, døren til en ny verden. Dèr lærte han Georg Brandes og hans "Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes Litteratur" at kende, han læste digtsamlinger som "Vers og Værktøj", han blev meget optaget af Hartvig Frisch's "Europas Kulturhistorie", og han læste Hans Kirks skildringer af "Fiskerne" og "Daglejerne".

Anker læste systematisk historie og filosofi, Kant, Nietzsche, Marx, Egon Friedell, og han læste rejsebøger som Aage Krarup Nielsens "En Hvalfangerfærd" og "Mads Lange Til Bali". Anker krydsede i perioder dèt antal sider af, som han skulle læse pr. dag i den følgende uge. Ofte stod han op en time før om morgenen og læste 10-15 sider i hver bog, inden han skulle på arbejde.

Efter af være gået ud af skolen, blev Anker bud i en grøntforretning på Øresundsvej og blev senere arbejdsdreng som 14-årig på en låsefabrik, 48 timer om ugen til 15 kroner. I et interview med Maria, 1 z, Rysensteen Gymnasium, fortalte Anker Jørgensen om sin tid her:

"Jeg gik hjemmefra hver morgen kl. 7. Ned ad Strandlodsvej sammen med min tante, som blev min mor. Hun skulle på tobaksfabrikken, og jeg skulle på H.C. Hauch's Låsefabrik ... Det med at få en ordentlig uddannelse tænkte man overhovedet ikke på. Først da jeg blev soldat, tænkte jeg: “Din idiot, Anker. Du læser en masse ting. Du køber en masse bøger og går på biblioteket. Man kunne jo lige så godt få en eksamen ud af det.”

Og først da begyndte jeg at tænke på det. Jeg var da 22 år, tror jeg nok. Så tog jeg præliminæreksamen på aftenkursus. Det svarer til det, der hed realeksamen ..."

Anker mindes også, hvordan han en kold vintermorgen gik ned ad Strandlodsvej med sin tante og pludseligt opdagede, at han var større end hun: "Det hørte der ganske vist ikke så meget til. Hun gik lille og knejs med faste skridt til sit arbejde. Jeg drejede af og gik ind på låsefabrikken, hun gik videre til tobaksfabrikken."

Forside | Kontakt