Jeg
har iagttaget ham i Folketinget og dets udvalg gennem mange år,
og hans rolige, saglige, urokkelige optræden under
folkeafstemnings-
kampagnen, med et flertal i sit eget forbund imod sig, slog
hovedet på sømmet i min bevidsthed. Her var manden, der evnede at løfte opgaven." - Jens Otto Krag, Statsminister
Han
mistede aldrig sin store folkelige popularitet. Han var og
blev arbejdsmanden, der var på fornavn med nationen,
statsministeren, der stod i telefonbogen uden hemmeligt nummer
og aldrig fik fine fornemmelser eller vaner." - Gregers Dirckinck-Holmfeld, Forfatter
Det
handler ikke om noget partipolitisk, for det er irrelevant.
Som statsminister havde han en enorm integritet og præcision,
men alligevel også en folkelighed uden at lefle. Han holdt
fast i sine principper, men talte alligevel, så alle kunne
forholde sig til det. Det står for mig som en anden type
folkelighed, én jeg virkelig værdsætter." - Susanne Bier, Filminstruktør
Jeg
har altid været utrolig stolt af min far. Også den dag i
dag, hvor han som en gammel mand stiller sig op på
talerstolen for at fortælle om sit liv. Det er da godt gået.
Det sjove er, at min datter, Pil, er begyndt at synes det
samme. Sidste år inviterede hun ham op på gymnasiet i Ringe,
hvor hun havde samfundsfag. Da hun kom hjem, efter han havde
holdt et foredrag, sagde hun: "Det er lidt sejt at have
sådan en morfar".
- Mette Jørgensen, Keramiker,
Ankers datter
I
et interview med Maria, 1 z, Rysensteen Gymnasium, fortalte Anker nærmere
om sin tid under besættelsen:
"I
sommeren 1943 var jeg også blevet medlem af modstandsbevægelsen.
Jeg havde gennemgået en udvikling fra at være enig med Stauning i,
at man ikke måtte lave sabotage, til på meget et småt niveau at
deltage i sabotage. Jeg lagde op til nogle andre, der så lavede
sabotagen ... Det kunne ikke nytte noget! De der satans tyskere
regerede jo over hele verden. De havde jo store hære og havde slået
Rusland. Førstda
Amerika kom ind i krigen, begyndte det jo at vende ...
Nazismen hadede jeg fra drengetiden af. Jeg kan huske, når jeg hørte
radioen. Den stod og dirrede på en lille bitte bogreol uden bøger
... når Hitler talte: Sieg Heil, Sieg Heil. Jeg hørte alt det råberi.
Det fandt jeg meget uhyggeligt. Måske blev jeg lidt vejledt af min
onkel, der var lidt politisk interesseretog absolut var demokrat og social i sin holdning og frem for
alt antinazist."
I
1950 blev Anker Jørgensen næstformand i den lokale afdeling af
Lager- og Pakhusarbejdernes Forbund, i 1956 blev han valgt som
formand, i 1962 formand for transport-gruppen og i 1968 formand for
arbejderne, Arbejdsmandsforbundet, det senere SID. De efterfølgende
år sad Anker som forbundsformand, samtidig med at han sad i det
danske Folketing.