Jeg har iagttaget ham i Folketinget og dets udvalg gennem mange år, og hans rolige, saglige, urokkelige optræden under folkeafstemnings-
kampagnen, med et flertal i sit eget forbund imod sig, slog hovedet på sømmet i min bevidsthed. Her var manden, der evnede at løfte opgaven."
- Jens Otto Krag, Statsminister


Han mistede aldrig sin store folkelige popularitet. Han var og blev arbejdsmanden, der var på fornavn med nationen, statsministeren, der stod i telefonbogen uden hemmeligt nummer og aldrig fik fine fornemmelser eller vaner."
- Gregers Dirckinck-Holmfeld, Forfatter


Det handler ikke om noget partipolitisk, for det er irrelevant. Som statsminister havde han en enorm integritet og præcision, men alligevel også en folkelighed uden at lefle. Han holdt fast i sine principper, men talte alligevel, så alle kunne forholde sig til det. Det står for mig som en anden type folkelighed, én jeg virkelig værdsætter."
- Susanne Bier, Filminstruktør


Jeg har altid været utrolig stolt af min far. Også den dag i dag, hvor han som en gammel mand stiller sig op på talerstolen for at fortælle om sit liv. Det er da godt gået. Det sjove er, at min datter, Pil, er begyndt at synes det samme. Sidste år inviterede hun ham op på gymnasiet i Ringe, hvor hun havde samfundsfag. Da hun kom hjem, efter han havde holdt et foredrag, sagde hun: "Det er lidt sejt at have sådan en morfar".
- Mette Jørgensen, Keramiker,
Ankers datter

Forsiden 
Folkeeje
Landsfader
Barndom
Ungdom
Krigen
Efter krigen
Karrieren
Statsminister
Folkets Mand
J. O. Krag
Mennesket
Borgbjergvej
Kære Andrea
Hædersmand
Et Otium
Auschwitz
Ode Til Anker
Kontakt
Fotos


www.ankerjorgensen.dk

www.ankerjørgensen.dk


Anker Jørgensen
- vor tids eneste folkekære statsminister med rødder dybt i den danske arbejderklasse. Anker, den tidligere svajer og arbejdsmand, blev dansk folkeeje og landsfader og blev hædret med betegnelsen velfærdssamfundets bygmester. Sammen med sit hold fik han gennemført så afgørende velfærdsreformer som efterlønnen, garanti-lønnen, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, en omfattende socialreform med Bistandsloven som vigtigste element tilligemed det endegyldige nej til Atom-kraft.

Anker var på fornavn med nationen, han var folkets mand med ægte følelser for de svageste i samfundet. Han var forkætret af det velbjærgede borgerskab men ellers omgærdet med dybfølt sympati og beundret for sine standpunkters mod. Han var Vajsenhusbarnet, som arbejdede sig op til samfundets top fra den fattige barndom som forældreløs på Amagergade på Christianshavn, hvor fire lejligheder deltes om en rusten køkkenvask på gangen og lokum i gården.

Sammen med Ingrid flyttede Anker Jørgensen ind i Sydhavnen allerede i 1949, og i 1960 rykkede familien med de 4 unger ind i en 3-værelses lejlighed i det almene boligbyggeri AKB på Borgbjergvej 1 med udsigt til baneterrænet. Uden vaklen sagde han nej til al statsminister-luksus på Marienborg, og en menneskealder senere boede Anker stadig i nummer 1 på Borgbjergvej, hvor alle passede på ham. Først den 1. november 2008 sagde Anker farvel til lejligheden for at flytte ind i en beskyttet bolig på plejehjemmet Plejebo lige midt i det gamle arbejderkvarter Vesterbro.

Den fremragende journalist og forfatter Olav Hergel beskrev Ankers liv i kvarteret således i sin artikel i Berlingske Tidende søndag den 27.2.2005:

"Det er 20 år siden, Anker gik af som partiets formand, men han svæver stadig over kvarteret. Han kommer forbi hjørnet, hvor gutterne står og taler engang imellem. Ikke fordi han skal, men fordi han vil ... Han bliver svagere og svagere, ældre og ældre, mere og mere krumbøjet, men han går stadig i Fakta og kommer stadig nede i pavillonen hos Laila på Mozarts Plads og får en æblekage og en kop kaffe ...  "Vi elsker Anker. Vi elsker alle sammen Anker, " siger Roland på 55 år .. De andre nikker."



Anker Jørgensen var livet igennem trofast mod sin opvækst, mod sin ungdoms idealer - man hørte hjertet banke, når han talte om solidaritet, om retten til velfærd til alle, til vore svage, de arbejdsløse, de handicappede, de syge og gamle. Det var ikke bare ord. Han var kompromisløs i sin holdning til, hvad der var rigtigt og forkert, og han gik uden frygt i klammeri med magthavere som gidseltageren Saddam Hussein, USA's præsident, de rige oliesheiker, NATO's øverste generaler, Danmarks rigeste mand Mærsk Mc-Kinney Møller og flere med dem.

- Louis Bülow
  www.auschwitz.dk
 





 


© 2010-12
Copyright
Louis Bülow
All Rights Reserved

Forside    |    Kontakt