Anker Jørgensen, Dansk Folkeeje

Jeg har iagttaget ham i Folketinget og dets udvalg gennem mange år, og hans rolige, saglige, urokkelige optræden under folkeafstemnings-
kampagnen, med et flertal i sit eget forbund imod sig, slog hovedet på sømmet i min bevidsthed. Her var manden, der evnede at løfte opgaven."
- Jens Otto Krag, Statsminister

Han mistede aldrig sin store folkelige popularitet. Han var og blev arbejdsmanden, der var på fornavn med nationen, statsministeren, der stod i telefonbogen uden hemmeligt nummer og aldrig fik fine fornemmelser eller vaner."
- Gregers Dirckinck-Holmfeld, Forfatter

Det handler ikke om noget partipolitisk, for det er irrelevant. Som statsminister havde han en enorm integritet og præcision, men alligevel også en folkelighed uden at lefle. Han holdt fast i sine principper, men talte alligevel, så alle kunne forholde sig til det. Det står for mig som en anden type folkelighed, én jeg virkelig værdsætter."
- Susanne Bier, Filminstruktør

Jeg har altid været utrolig stolt af min far. Også den dag i dag, hvor han som en gammel mand stiller sig op på talerstolen for at fortælle om sit liv. Det er da godt gået. Det sjove er, at min datter, Pil, er begyndt at synes det samme. Sidste år inviterede hun ham op på gymnasiet i Ringe, hvor hun havde samfundsfag. Da hun kom hjem, efter han havde holdt et foredrag, sagde hun: "Det er lidt sejt at have sådan en morfar".
- Mette Jørgensen, Keramiker,
Ankers datter

Forsiden

	Folkeeje
	Landsfader
	Barndom
	Ungdom
	Krigen

	Efter krigen
	Karrieren
	Statsminister
	Folkets Mand
	J. O. Krag

	Mennesket
	Borgbjergvej
	Kære Andrea
	Hædersmand
	Et Otium

	Auschwitz
	Ode Til Anker
	Kontakt
	Fotos

Det startede tidligt - i bogen "Til Venstre For Midten" ved Bent Hansen fortalte Anker Jørgensen om et fotografi på forsiden af Socialdemokraten i midten af tredverne, der gjorde et uudsletteligt indtryk på ham og brændte sig ind i hans barnesind:

"Det har været omkring 1935. Det forestillede en jøde, der gik spidsrod gennem en berlinsk gade, og bag ham gik to nazister i nazistuniform og i lange støvler med et hagekors på armen. Jødens benklæder var klippet i takker omkring knæene, og om halsen hang et stort papskilt, hvorpå der stod: Ich bin ein Jude. Tusinder af mennesker stod på gaden - ingen greb ind - og det er måske forståeligt. Dette og alt det, der fulgte under nazismen, er de værste og frygteligste udslag af det, der begynder i det små: han er anderledes, og han skal kanøfles."

På baggrund af et personligt kendskab i mere end 20 år kunne Ole Stavad, mangeårig minister, udtrykke sin respekt for den gamle socialdemokratiske kæmpe i sin artikel den 24. januar 2006 i Jyllands-Posten under overskriften En Hædersmand:

"Anker Jørgensen er en hædersmand med ærlige holdninger. Derfor skylder vi ham alle sammen meget, som langt overstiger den gæld han efterlod som statsminister. Han prægede Danmark med værdier, som vi er ved at miste, hvis ikke ærligheden igen indfinder sig i Dansk politik."

Et væsentligt vidnesbyrd - og et nødvendigt vidnesbyrd. På Internettet er Anker Jørgensen et yndet hadeobjekt i ganske bestemte kredse, og man finder ham forhånet og nedgjort, lad mig citere fra disse kredse på nettet: "... landet var ved at gå bankerot under Anker Jørgensen ..." "... han belånte Danmark op til skorstenen ..." "... lille, rød og værdiløs! ..." "de forbryderiske muhamedanere, som den lede slimede småfed hylende Anker Jørgensen fik udstyret med et dansk pas ..."

I en email stilet til forfatteren den 26. april 2006, lød det således: " ... En mand der kunne have boet på Marienborg, men valgte at blive på Sydhavnen, er jo tindrende psykopat i Lundin-klassen ..."

I sin Den Nye Danmarkskrønike fra 1997 fortæller forfatteren og journalisten Gregers Dirckinck-Holmfeld, at det elegante 1700-tals landsted Marienborg ved Bagsværd Sø, som en rigmand havde testamenteret til skiftende statsministre, ikke rigtigt var noget for Anker Jørgensen. I et interview i Aktuelt i anledning af sin 70 års fødselsdag forklarede Anker nærmere:

"Jeg kunne sgu aldrig finde oplukkeren i det store hus."

Gregers Dirckinck-Holmfeld kunne tørt konstatere, at for folk med fine fornemmelser var der ikke meget at hente i Anker Jørgensens hidtidige livshistorie. Men nok for folk med sans for skæbner og menneskelige kvaliteter.

Forside | Kontakt