Jeg
har iagttaget ham i Folketinget og dets udvalg gennem mange år,
og hans rolige, saglige, urokkelige optræden under
folkeafstemnings-
kampagnen, med et flertal i sit eget forbund imod sig, slog
hovedet på sømmet i min bevidsthed. Her var manden, der evnede at løfte opgaven." - Jens Otto Krag, Statsminister
Han
mistede aldrig sin store folkelige popularitet. Han var og
blev arbejdsmanden, der var på fornavn med nationen,
statsministeren, der stod i telefonbogen uden hemmeligt nummer
og aldrig fik fine fornemmelser eller vaner." - Gregers Dirckinck-Holmfeld, Forfatter
Det
handler ikke om noget partipolitisk, for det er irrelevant.
Som statsminister havde han en enorm integritet og præcision,
men alligevel også en folkelighed uden at lefle. Han holdt
fast i sine principper, men talte alligevel, så alle kunne
forholde sig til det. Det står for mig som en anden type
folkelighed, én jeg virkelig værdsætter." - Susanne Bier, Filminstruktør
Jeg
har altid været utrolig stolt af min far. Også den dag i
dag, hvor han som en gammel mand stiller sig op på
talerstolen for at fortælle om sit liv. Det er da godt gået.
Det sjove er, at min datter, Pil, er begyndt at synes det
samme. Sidste år inviterede hun ham op på gymnasiet i Ringe,
hvor hun havde samfundsfag. Da hun kom hjem, efter han havde
holdt et foredrag, sagde hun: "Det er lidt sejt at have
sådan en morfar".
- Mette Jørgensen, Keramiker,
Ankers datter
Anker
Jørgensen blev født den 13. juli 1922 i et lille kolonihavehus i
en haveforening, der lå på Irlandsvej på Amager som søn af kusk
Johannes Albert Jørgensen og hustruen, rengøringskone Karen Marie
Jørgensen. I sine erindringer "Fra Christianshavn til
Christiansborg" fortæller Anker Jørgensen, at begge forældre
døde, da han var 4-5 år gammel, ligesom en lillebror døde som
ganske lille.
En tante, tobaksarbejderske Karla Jacobsen, spurgte Ankers morfar,
en landmand fra Roskilde-egnen, hvad der så skulle ske med den
lille dreng og fik dèt svar, at "ham må kommynen tage
sig af." Hertil svarede tante Karla: "Jeg skal give dig kommyne!"
Karla tog Anker til sig i den lille lejlighed Bådsmandsstræde 10A
tæt på havnen og det nuværende Christiania. Alex Frank Larsen
fortæller, at fire familier på hver etage skulle deles om en
ramponeret køkkenvask, der kunne bære umiskendelige spor af, at
der var langt til lokummerne nede i gården. Om natten sov Anker på
en sofa i stuen:
"En
gammel gaslygte ude fra gaden kastede et lysskær ind i stuen, så
han kunne ligge i mørket og læse om sine idoler, først og
fremmest en halv snes Tarzan-hefter, men også de virkelige helte,
dem fra idrættens verden."
I
det lille, blåmalede køkken var der en gammeldags jernkomfur med
ringe og ovenover en skorsten. Til jul hængte Anker en strømpe -
en af de lange uldne - ved skorstenen, og den blev virkelig fyldt
med æbler, appelsiner og lidt slik. Anker fortæller om julens
forberedelser: "For at være sikker på, at flæskestegen blev
god og sprød, ja, så sendte mor den til bageren. Det var dengang
meget almindeligt. Lige før juleaftenens store måltid skulle
begynde, så stod husmødrene nærmest i kø foran bagerens butik
for at hente deres flæskestege og hen ad gaden gik vi med stegen på
et stort fad, og med et stykke gråt karduspapir over. Jeg bar en
kande med fedt .."
Anker Jørgensen fortalte mange år senere, juni 1974, Amagerbladet
om sin barndom i Bådsmandsstræde:
"Gaden
var alligevel et dejligt sted for os som børn. I sommertiden
voksede græsset op imellem brostenene og kunne ligefrem danne et græstæppe.
Og når solen måske nogle få timer om dagen skinnede ned i gaden,
sad vi her og legede."
Anker
fortæller videre, hvorledes familien i tredverne for alvor mærkede
arbejdsløsheden. Det skete ofte, at man måtte pantsætte ejendele
som f.eks. en vinterfrakke hos "onkel", et tilnavn
givet Amagerbrogades filial af Det Kongelige Assistenshus. Når
Anker så kom hjem med lånesedlen, blev den lagt i en lille skuffe,
og uge for uge blev der lagt penge hen, så man kunne løse frakken
ind igen.