Jeg har iagttaget ham i Folketinget og dets udvalg gennem mange år, og hans rolige, saglige, urokkelige optræden under folkeafstemnings-
kampagnen, med et flertal i sit eget forbund imod sig, slog hovedet på sømmet i min bevidsthed. Her var manden, der evnede at løfte opgaven."
- Jens Otto Krag, Statsminister


Han mistede aldrig sin store folkelige popularitet. Han var og blev arbejdsmanden, der var på fornavn med nationen, statsministeren, der stod i telefonbogen uden hemmeligt nummer og aldrig fik fine fornemmelser eller vaner."
- Gregers Dirckinck-Holmfeld, Forfatter


Det handler ikke om noget partipolitisk, for det er irrelevant. Som statsminister havde han en enorm integritet og præcision, men alligevel også en folkelighed uden at lefle. Han holdt fast i sine principper, men talte alligevel, så alle kunne forholde sig til det. Det står for mig som en anden type folkelighed, én jeg virkelig værdsætter."
- Susanne Bier, Filminstruktør


Jeg har altid været utrolig stolt af min far. Også den dag i dag, hvor han som en gammel mand stiller sig op på talerstolen for at fortælle om sit liv. Det er da godt gået. Det sjove er, at min datter, Pil, er begyndt at synes det samme. Sidste år inviterede hun ham op på gymnasiet i Ringe, hvor hun havde samfundsfag. Da hun kom hjem, efter han havde holdt et foredrag, sagde hun: "Det er lidt sejt at have sådan en morfar".
- Mette Jørgensen, Keramiker,
Ankers datter

Forsiden
Folkeeje
Landsfader
Barndom
Ungdom
Krigen
Efter krigen
Karrieren
Statsminister
Folkets Mand
J. O. Krag
Mennesket
Borgbjergvej
Kære Andrea
Hædersmand
Et Otium
Auschwitz
Ode Til Anker
Kontakt
Fotos

 

Anker Jørgensen blev født den 13. juli 1922 i et lille kolonihavehus i en haveforening, der lå på Irlandsvej på Amager som søn af kusk Johannes Albert Jørgensen og hustruen, rengøringskone Karen Marie Jørgensen. I sine erindringer "Fra Christianshavn til Christiansborg" fortæller Anker Jørgensen, at begge forældre døde, da han var 4-5 år gammel, ligesom en lillebror døde som ganske lille. 

En tante, tobaksarbejderske Karla Jacobsen, spurgte Ankers morfar, en landmand fra Roskilde-egnen, hvad der så skulle ske med den lille dreng og fik dèt svar, at "ham må kommynen tage sig af." Hertil svarede tante Karla: "Jeg skal give dig kommyne!"

Karla tog Anker til sig i den lille lejlighed Bådsmandsstræde 10A tæt på havnen og det nuværende Christiania. Alex Frank Larsen fortæller, at fire familier på hver etage skulle deles om en ramponeret køkkenvask, der kunne bære umiskendelige spor af, at der var langt til lokummerne nede i gården. Om natten sov Anker på en sofa i stuen:

"En gammel gaslygte ude fra gaden kastede et lysskær ind i stuen, så han kunne ligge i mørket og læse om sine idoler, først og fremmest en halv snes Tarzan-hefter, men også de virkelige helte, dem fra idrættens verden."

I det lille, blåmalede køkken var der en gammeldags jernkomfur med ringe og ovenover en skorsten. Til jul hængte Anker en strømpe - en af de lange uldne - ved skorstenen, og den blev virkelig fyldt med æbler, appelsiner og lidt slik. Anker fortæller om julens forberedelser: "For at være sikker på, at flæskestegen blev god og sprød, ja, så sendte mor den til bageren. Det var dengang meget almindeligt. Lige før juleaftenens store måltid skulle begynde, så stod husmødrene nærmest i kø foran bagerens butik for at hente deres flæskestege og hen ad gaden gik vi med stegen på et stort fad, og med et stykke gråt karduspapir over. Jeg bar en kande med fedt .."

Anker Jørgensen fortalte mange år senere, juni 1974, Amagerbladet om sin barndom i Bådsmandsstræde:

"Gaden var alligevel et dejligt sted for os som børn. I sommertiden voksede græsset op imellem brostenene og kunne ligefrem danne et græstæppe. Og når solen måske nogle få timer om dagen skinnede ned i gaden, sad vi her og legede."

Anker fortæller videre, hvorledes familien i tredverne for alvor mærkede arbejdsløsheden. Det skete ofte, at man måtte pantsætte ejendele som f.eks. en vinterfrakke hos "onkel", et tilnavn givet Amagerbrogades filial af Det Kongelige Assistenshus. Når Anker så kom hjem med lånesedlen, blev den lagt i en lille skuffe, og uge for uge blev der lagt penge hen, så man kunne løse frakken ind igen.


 



 


© 2007-09
Copyright
Louis Bülow
All Rights Reserved

Forside    |    Kontakt